Leasing er en finansieringsform, hvor SG Finans køber det udstyr, du ønsker at gøre brug af. SG Finans leaser udstyret ud til dig mod betaling af en leasingydelse. Du har den fulde brugsret til udstyret i den aftalte leasingperiode.
Kan alt leases?
I princippet ja. Vi tilbyder leasing af næsten alle typer udstyr. For at leasingfinansiere udstyret skal det kunne skilles ud som en egen enhed og afskrives.
Udstyret kan være produktionsmaskiner, lastbiler, trucks, entreprenørmaskiner, varebiler og it-udstyr – bare for at nævne nogle.
Kan brugt udstyr leases?
Ja, uden problemer – blot det ikke er for gammelt. Vi tilpasser leasingperioden til udstyrets alder og brug.
Hvad skal du selv betale, når du leaser?Du betaler selv forsikring, service, reparationer, evt. brændstof, og hvad der ellers hører til brugen af udstyret.
Er det muligt at udskifte udstyret i leasingperioden?Du kontakter blot din kontaktperson fra Djurslands Bank, og sammen udregner vi en byttepris i forhold til det nye udstyr. Ændringen skal naturligvis godkendes af SG Finans, hvorefter den eksisterende leasingaftale indfries, og der etableres en ny.
Hvordan kommer du i gang?
Kontakt os i Djurslands Bank, så sørger vi for det videre forløb.
Læs mere om
SG Finans