Vi har spurgt vores kunder

Vi har talt med nogle af vores kunder om, hvorfor de har valgt Djurslands Bank som deres bank.


Korte beslutningsprocesser
For os er det helt afgørende, at banken er lokal, ikke mindst fordi vi her på Djursland som helhed skal støtte op om de lokale virksomheder. Vi lægger en stor del af vores køb lokalt, så derfor var det naturligt at vælge Djurslands Bank.

I dagligdagen er det altid nemt at få kontakt med vores lokale og kompetente rådgivere. Er der et problem, som ikke kan klares over telefonen, kan vi hurtigt køre forbi. Det er rart, at beslutningerne omkring stort og småt bliver taget her i byen, hvor bankens medarbejdere ved, hvad vi står for og ikke skal tages i et
hovedsæde, hvor beslutningstiden godt kan være lang.

Jan Bo Allermann, Aalsrode Tømrerfirma A/S


Vi kan tale lige ud af posen

Ud over at det tiltaler mig, at Djurslands Bank er en lokalbank med stort lokalt kendskab, er banken også konkurrencedygtig på prisen.

Vi har været kunder i 25 år og har i den periode kun oplevet få rådgiverskift. Ved skift er vi blevet henvist til en rådgiver, der passer til os. Allerede før første møde har den nye rådgiver sat sig så godt ind i vores forhold, at det føles som om, vi
allerede kender hinanden.

Med Djurslands Bank har vi en bank, hvor vi kan tale lige ud af posen i alle situationer. Det har jeg det rigtig godt med.

Knud Dahl Andersen, Gl. Estrup Gartneri


Individuel service

Den største fordel ved at være kunde i Djurslands Bank er den individuelle
kundeservice, vi får.

Vi føler, at der tages hensyn til lige netop vores behov, og at vi som kunde er i
centrum.

Eva Ingemar og Pia Claudi, Eva & Claudi




Erhverv

Besøg i din virksomhed


Vi forlader gerne skrivebordet i banken, når virksomhedens finansielle behov skal drøftes.


Det skaber ofte en bedre baggrund for en god snak om tingene.